Rådighedsbeløb: krav ved lån i banken og sådan regner du det ud
Der findes ikke et fast lovbestemt rådighedsbeløb, men alle banker og låneudbydere vurderer, om du har penge nok tilbage hver måned til at betale en ny låneydelse. Her får du metoden, de poster der tæller med, og hvad du gør, hvis beløbet er for lavt.
- Der er ikke et lovbestemt rådighedsbeløb — hver udbyder bruger sine egne budgetskemaer, og kravet varierer med husstandens størrelse og udgifter
- Regn selv: indkomst efter skat minus faste udgifter minus den nye ydelse, og kontrollér med tre måneders kontoudtog
- Kreditvurderingen bygger på indkomst, udgifter, eksisterende gæld og opslag i RKI/Experian og Debitor Registret
- Længere løbetid giver lavere ydelse, men højere samlede kreditomkostninger — sammenlign på ÅOP og samlet tilbagebetaling
- Er rådighedsbeløbet for lavt, er et mindre lån, opsparing eller gratis gældsrådgivning bedre end en større ydelse
Hvad rådighedsbeløbet er, og hvorfor banken regner på det
Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage hver måned, når din løn efter skat er sat ind og alle faste udgifter er betalt — husleje, forsikringer, transport, licens, abonnementer og eksisterende gæld. Når du søger lån, lægger banken den nye månedlige ydelse ind i regnestykket og ser, hvad der så er tilbage.
Beløbet skal kunne dække de udgifter, der svinger: mad, tøj, medicin, børneaktiviteter, reparationer og tandlæge. Derfor er rådighedsbeløbet det tal, der i praksis afgør, om du kan betale lånet tilbage uden at skulle låne igen for at få måneden til at hænge sammen.
Vurderingen er ikke frivillig for udbyderen. Efter Kreditaftaleloven skal en kreditgiver vurdere din kreditværdighed, før aftalen indgås, og Finanstilsynet fører tilsyn med, at bankerne og forbrugslånsvirksomhederne gør det forsvarligt. Forbrugerombudsmanden holder øje med, at markedsføringen af lån ikke giver indtryk af, at kredit er uden konsekvenser.
Sammenlign danske låneformidlere & banker i 2026
Overblik over førende danske låneformidlere og banker til forbrugslån og samlelån uden sikkerhed (5.000 – 500.000 kr.). Sammenlign ÅOP, låneramme og vilkår.

- ✓Sammenlign op til 17 danske banker med 1 ansøgning
- ✓100 % gratis og uforpligtende sammenligning med MitID
- ✓Stærk på både samlelån og lån uden sikkerhed op til 500.000 kr.
- ✓Lavere rente og højere godkendelse med medansøger
Repræsentativt eksempel: Ved et samlelån/forbrugslån på 100.000 kr. over 5 år (60 mdr.) med variabel debitorrente 6,95 % og 0 kr. i oprettelsesgebyr er ÅOP 7,18 %, månedlig ydelse 1.978 kr., samlede kreditomkostninger 18.680 kr. og samlet tilbagebetaling 118.680 kr. Rentespænd hos partnerbanker: 4,99 % – 24,99 %.

- ✓Danmarks største sammenligningspanel med op til 18 banker
- ✓Saml eksisterende dyre lån og kreditkort op til 500.000 kr.
- ✓Hurtigt svar samme dag med MitID og eSKAT
- ✓0 kr. i formidlingsgebyr – du vælger frit det billigste tilbud
Repræsentativt eksempel: Lån 100.000 kr. over 5 år (60 rater) til variabel debitorrente 6,95 % (0 kr. i stiftelsesgebyr) giver ÅOP 7,18 %, månedlig ydelse 1.978 kr. og samlet tilbagebetalingsbeløb 118.680 kr. Rentespænd: 4,95 % – 24,99 %.
- ✓Danskudviklet platform til forbrugslån og samlelån uden pant
- ✓Direkte sammenligning af ÅOP, gebyrer og månedlig ydelse
- ✓Mulighed for automatisk indfrielse af gamle kreditorer
- ✓Ingen binding før du underskriver låneaftalen med MitID
Repræsentativt eksempel: Lån 100.000 kr. over 5 år (60 mdr.) med variabel debitorrente 6,95 % giver ÅOP 7,18 %, månedlig ydelse 1.978 kr. og samlet tilbagebetaling 118.680 kr.
- ✓Forbrugslån og samlelån uden sikkerhed fra 10.000 til 400.000 kr.
- ✓Digital kreditvurdering med MitID og eSKAT på få minutter
- ✓Fuld ret til gebyrfri førtidig indfrielse efter kreditaftalelovens § 26
- ✓Automatisk indberetning af rentefradrag til Skattestyrelsen
Repræsentativt eksempel: Lån 75.000 kr. over 5 år (60 mdr.) med variabel debitorrente 6,95 % giver ÅOP 7,18 %, månedlig ydelse 1.483 kr. og samlet tilbagebetaling 88.999 kr.
- ✓En af Nordens største specialbanker til privatlån og billån
- ✓Lån 10.000 – 350.000 kr. uden tinglysning af pant i bolig
- ✓Konkurrencedygtig debitorrente ved stabil husstandsindkomst
- ✓0 kr. i gebyr ved ekstraordinære afdrag eller fuld indfrielse
Repræsentativt eksempel: Privatlån 100.000 kr. over 5 år (60 rater) ved variabel debitorrente 6,95 % (0 kr. i oprettelse) giver ÅOP 7,18 %, månedlig ydelse 1.978 kr. og samlet tilbagebetaling 118.680 kr.
Findes der et fast krav til rådighedsbeløbet?
Der findes ikke et beløb i loven, som alle banker skal følge. Hver udbyder bruger sine egne budgetskemaer og interne grænser, og de offentliggøres sjældent. To banker kan derfor nå to forskellige konklusioner på samme husstandsbudget.
Kravet afhænger typisk af, hvor mange der er i husstanden, hvor mange børn der er, om I har bil eller to, og hvilke faste udgifter der i øvrigt ligger. En enlig med cykel og lav husleje vurderes anderledes end en familie på fire med bil og daginstitution.
Hvis du vil kende den konkrete grænse, skal du spørge banken direkte: hvilket rådighedsbeløb regner I med for en husstand som min, og hvilke poster indgår i jeres budgetskema? Du kan også bede om de standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger, inden du skriver under. Der står lånets ÅOP, debitorrente, gebyrer, samlede kreditomkostninger og samlet tilbagebetalingsbeløb, så du kan lægge den rigtige ydelse ind i dit eget budget.
Sådan regner du dit eget rådighedsbeløb ud
Start med den samlede indkomst efter skat for hele husstanden. Tag kun det med, du kan dokumentere og regne med hver måned: løn, pension, SU, offentlige ydelser og børnepenge. Overarbejde, bonus og provision bør du holde ude eller sætte lavt, fordi de kan forsvinde.
Træk derefter alle faste udgifter fra. De fleste glemmer de poster, der kun betales kvartalsvis eller årligt, og det er netop dem, der vælter budgettet senere.
Det beløb, der står tilbage, er dit rådighedsbeløb i dag. Træk den nye låneydelse fra, og vurder ærligt, om resten dækker mad og hverdagsudgifter for alle i husstanden. Et godt sanity-tjek er at se tre måneders kontoudtog igennem og sammenligne, hvad du faktisk har brugt, med det du har skrevet i budgettet.
- Bolig: husleje eller boligydelse, varme, el, vand, ejendomsskat og grundejerforening
- Forsikringer: indbo, ulykke, bil, hus og eventuelt børneforsikring
- Transport: bil, brændstof, service, grøn ejerafgift, bus- eller togkort
- Gæld: eksisterende lån, afdrag på kreditkort, afdrag på billån og delbetalinger
- Abonnementer: telefon, internet, streaming, fagforening, a-kasse og fitness
- Børn: daginstitution, SFO, fritidsaktiviteter og transport
Hvordan fungerer kreditvurdering ved forbrugslån?
Kreditvurderingen er mere end rådighedsbeløbet, men rådighedsbeløbet er omdrejningspunktet. Udbyderen samler oplysninger om din indkomst, dine udgifter, din gæld og din betalingshistorik og vurderer ud fra det, om lånet er forsvarligt at bevilge.
I praksis beder de fleste udbydere om adgang til dine skatteoplysninger via MitID eller om at se årsopgørelse, lønsedler og kontoudtog. Samtidig slås du op i registre over dårlige betalere, typisk RKI/Experian og Debitor Registret. En aktiv registrering betyder i de fleste tilfælde et afslag, uanset hvor stort rådighedsbeløbet ser ud på papiret.
Resultatet af vurderingen bestemmer tre ting: om du får lånet, hvor meget du kan låne, og hvilken rente du bliver tilbudt. Renten fastsættes individuelt, og hos vores samarbejdspartnere ligger den nominelle rente mellem 4,95 % og 24,99 %. Det er også kreditvurderingen, der afgør, hvor i det spænd du havner.
Når du har fået et tilbud, har du efter Kreditaftaleloven 14 dages fortrydelsesret på en forbrugerkreditaftale. Brug dagene til at læse kreditoplysningerne igennem og regne ydelsen ind i budgettet igen.
- Dokumentation: årsopgørelse, lønsedler og ofte tre måneders kontoudtog
- Registertjek: RKI/Experian og Debitor Registret
- Husstandsbudget: indkomst, faste udgifter, antal voksne og børn
- Eksisterende gæld: ydelser på lån, kreditter og kassekredit
- Jobsituation: ansættelsesform og hvor længe du har været i jobbet
Løbetiden flytter ydelsen — og dermed rådighedsbeløbet
Den hurtigste måde at få plads i budgettet er at strække lånet over flere år. Hos vores samarbejdspartnere kan løbetiden ligge mellem 1 og 12 år, og lånebeløbene går fra 5.000 kr. til 500.000 kr.
Tabellen nedenfor viser, hvordan ydelsen falder, når løbetiden forlænges, og hvad det koster i samlede kreditomkostninger. Forskellen mellem 1 år og 10 år er markant i både retninger: ydelsen bliver langt mindre, mens prisen for lånet bliver mange gange større.
Vælg derfor ikke automatisk den længste løbetid, fordi den ser billigst ud om måneden. En mellemvej, hvor rådighedsbeløbet stadig har luft, men løbetiden er kortere, er typisk den samlede set billigste løsning. Brug en låneberegner til at prøve et par kombinationer, før du søger.
| Løbetid | Månedlig ydelse | Samlede kreditomkostninger | Samlet tilbagebetaling |
|---|---|---|---|
| 1 år | 4 371 kr | 2 457 kr | 52 457 kr |
| 2 år | 2 283 kr | 4 794 kr | 54 794 kr |
| 3 år | 1 589 kr | 7 198 kr | 57 198 kr |
| 5 år | 1 037 kr | 12 202 kr | 62 202 kr |
| 7 år | 803 kr | 17 468 kr | 67 468 kr |
| 10 år | 632 kr | 25 843 kr | 75 843 kr |
Renten afgør, om budgettet holder
To personer, der låner det samme beløb over den samme periode, kan ende med vidt forskellige ydelser, fordi renten fastsættes individuelt efter kreditvurdering. Det er derfor, rådighedsbeløbet skal regnes på den rente, du faktisk bliver tilbudt — ikke på den laveste rente i markedsføringen.
Tabellen viser, hvor meget debitorrenten betyder for ydelsen og for de samlede kreditomkostninger på 50.000 kr. over fem år. Spændet mellem den laveste og den højeste rente hos vores samarbejdspartnere svarer til mange tusinde kroner i kreditomkostninger over løbetiden.
Bemærk den nederste række. Den illustrerer, hvad en meget høj rente gør ved regnestykket, men ÅOP på det niveau ligger over det danske ÅOP-loft på 25 % for forbrugslån. Lån med en ÅOP over loftet må ikke udbydes eller markedsføres til forbrugere i Danmark, og du finder dem derfor ikke i sammenligningen her.
| Debitorrente | Månedlig ydelse | Samlede kreditomkostninger | ÅOP |
|---|---|---|---|
| 4,95 % (laveste rente hos vores samarbejdspartnere) | 942 kr | 6 545 kr | 5,06 % |
| 8,95 % (renten i vores repræsentative eksempel) | 1 037 kr | 12 202 kr | 9,33 % |
| 17,00 % | 1 243 kr | 24 558 kr | 18,39 % |
| 24,99 % (højeste rente hos vores samarbejdspartnere) | 1 467 kr | 38 036 kr | 28,06 % |
Hvis rådighedsbeløbet er for lavt
Et afslag, fordi rådighedsbeløbet er for lille, er ubehageligt, men det er også information. Det betyder, at budgettet ikke kan bære en ekstra ydelse på de vilkår, du har søgt om nu.
Der er flere veje videre. Du kan søge et mindre beløb, så ydelsen passer til den luft, der faktisk er. Du kan udskyde købet og spare op i stedet, hvis udgiften ikke er akut. Og du kan gennemgå de faste udgifter post for post: forsikringer, abonnementer og mobilpakker er ofte de steder, hvor der reelt kan frigøres hundredvis af kroner om måneden.
Har du allerede flere lån og kreditter, kan det være selve sammensætningen af gælden, der presser rådighedsbeløbet. Her kan et samlelån i nogle tilfælde sænke den samlede månedlige ydelse, men kun hvis ÅOP og den samlede tilbagebetaling bliver lavere end på de nuværende lån. Regn det igennem, før du skifter.
Er gælden vokset, så budgettet ikke kan hænge sammen uanset hvad, er gratis gældsrådgivning et bedre første skridt end et nyt lån. Mange kommuner tilbyder gældsrådgivning, og der findes frivillige rådgivninger, der også er gratis. En opsparet buffer på nogle måneders faste udgifter er samtidig det, der gør, at næste uforudsete regning ikke behøver blive et lån.
Tjekliste før du søger
Forbered de samme tal, som banken kommer til at bede om. Det gør både samtalen og din egen beslutning mere præcis.
Og hold fast i rækkefølgen: først budgettet, så lånebeløbet. Ikke omvendt.
- Lav husstandsbudgettet med tre måneders kontoudtog som kontrol
- Læg den nye ydelse ind, og se om rådighedsbeløbet dækker mad og hverdagsudgifter
- Test budgettet med en ydelse, der er nogle hundrede kroner højere, som sikkerhedsmargin
- Tjek selv, om du er registreret i RKI/Experian eller Debitor Registret
- Hent de standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger og sammenlign ÅOP og samlet tilbagebetalingsbeløb
- Spørg udbyderen om gebyrer ved oprettelse, administration og ekstraordinær indfrielse
Ofte stillede spørgsmål
Hvor stort skal rådighedsbeløbet være, når man låner i banken?
Der findes ikke et fast lovbestemt beløb. Hver bank og låneudbyder bruger sine egne budgetskemaer, og kravet afhænger af, hvor mange voksne og børn der er i husstanden, og om I har bil. Derfor kan to udbydere vurdere samme budget forskelligt. Spørg konkret, hvilket rådighedsbeløb udbyderen regner med for en husstand som din, og få svaret på skrift, inden du søger.
Hvordan beregner banken mit rådighedsbeløb?
Banken tager husstandens indkomst efter skat og trækker de faste udgifter fra: bolig, varme, el, forsikringer, transport, abonnementer, børneudgifter og ydelser på eksisterende gæld. Derefter lægges den nye låneydelse ind. Det beløb, der står tilbage, skal dække mad, tøj, medicin og uforudsete udgifter. Husk de poster, der betales kvartalsvis eller årligt, for de er ofte dem, der vælter budgettet senere.
Hvordan fungerer kreditvurdering ved forbrugslån?
Udbyderen indhenter oplysninger om din indkomst, dine udgifter og din gæld, typisk via MitID-adgang til skatteoplysninger eller ved årsopgørelse, lønsedler og kontoudtog. Samtidig slås du op i RKI/Experian og Debitor Registret. Vurderingen er lovpligtig efter Kreditaftaleloven og afgør, om du får lånet, hvor meget du kan låne, og hvilken rente du tilbydes. Renten fastsættes individuelt, så den kan ligge et andet sted end i markedsføringens eksempler.
Tæller SU, dagpenge og børnepenge med i rådighedsbeløbet?
Dokumenterbare, tilbagevendende indtægter indgår normalt i budgettet, og det gælder typisk også SU, dagpenge, pension og børnepenge. Flere udbydere stiller dog krav om fast indkomst eller en bestemt minimumsindkomst, og den slags krav fremgår af udbyderens egne betingelser. Tjek dem, før du søger. Overarbejde, bonus og provision bør du selv regne forsigtigt med, fordi de kan bortfalde fra en måned til den næste.
Kan jeg få lån, hvis jeg står i RKI?
En aktiv registrering i RKI/Experian eller Debitor Registret fører i de fleste tilfælde til afslag, uanset hvor stort dit rådighedsbeløb ser ud på papiret. Registreringen slettes, når gælden er betalt, eller efter de frister der gælder for registeret. Står du i registeret, er gratis gældsrådgivning i kommunen eller hos en frivillig rådgivning et mere holdbart første skridt end at søge nye lån.
Hjælper det på rådighedsbeløbet at vælge en længere løbetid?
Ja, en længere løbetid giver en lavere månedlig ydelse og dermed mere luft i budgettet. Prisen er, at du betaler renter i flere år, så de samlede kreditomkostninger stiger mærkbart, som tabellen over løbetider i artiklen viser. Hos vores samarbejdspartnere kan løbetiden ligge mellem 1 og 12 år. Vælg den korteste løbetid, hvor rådighedsbeløbet stadig har en reel margin.
Vil du sammenligne aktuelle lånevilkår?
Brug vores låneberegner til at se vejledende månedlige ydelser og sammenligne kreditomkostninger ved forskellige løbetider.
Gå til låneberegner